videoredigering

INDHOLDSFORTEGNELSE

ER DU KØRT FAST I VIDEOREDIGERINGEN?

At redigere en video er ret ligetil. Hvis du altså har tiden, de rette kompetencer, det nødvendige udstyr og de rette programmer.

Okay, det er måske ikke så ligetil alligevel.

Hvis du har brug for hjælp til videoredigering, så er du havnet det rette sted. Det kan være, at du har optagelserne i hus, men du har selv svært ved at få billede, lyd og grafik til at spille sammen? Eller det kan være, at det er kommet bag på dig, hvor lang og krævende en proces det er at færdigredigere en video?

Uanset dit udgangspunkt så kan vi med garanti hjælpe dig i mål med dit videoprojekt.

videoredigering
Afspil video om Reklamefilm Lipati
Lipati - Freedom Is Outside

VI REDIGERER ALLE TYPER VIDEOER

Vi har stor erfaring med både at producere og redigere mange typer videoer. Alt fra reklamevideoer , videoer til sociale medier og kampagnevideoer  har været forbi vores klipperum gennem tiderne.

Faktisk har vi mere end 1000 videoprojekter på hukommelseskortet.

Derfor vil vi næsten garantere, at vi også kan hjælpe dig helt i mål med dit videoprojekt. Uanset om der er tale om telefonoptagelser eller professionelle optagelser.

LAD OS OM DEN OVERSKUELIGE PROCES

Hvis du har lidt eller ingen erfaring med videoredigering, så forstår vi godt, at det kan virke som en uoverskuelig og overvældende proces at skulle redigere en video.

Ikke kun skal du have det rette udstyr og de nødvendige redigeringsprogrammer. Du skal også have blik for at udvælge de bedste klip og sekvenser til din video. Og så skal du naturligvis også tænke lyd, grafik, speak osv. ind i din video.

Men alt det kan du trygt overlade til os. Vi har adgang til et stort lyd- og billedbibliotek, hvilket betyder, at vi kan ramme præcis det udtryk, du ønsker. Derudover arbejder vi sammen med en række dygtigere speakere, ligesom vi også kan hjælpe dig med at skrive speaken for dig.

Når du overlader videoredigeringen til os, kan du altså i stedet bruge tid på det, du er god til. Så lover vi at gøre det samme.

Afspil video
DitUr - EXPLORER x Land Rover
DE FIRE TRIN

Sådan hjælper vi dig med videoredigering

1. DU GØR OS KLOGERE PÅ DIT PROJEKT

I første omgang ønsker vi at blive helt skarpe på, hvordan vi kan hjælpe dig med videoredigering. Skal vi varetage hele videoredigeringen eller kun dele af den? Og hvilket slutprodukt ønsker I? Med disse spørgsmål på plads kan vi bevæge os videre til næste trin.

2. VI HOPPER I REDIGERINGSRUMMET

Nu kalder redigeringsrummet, hvor vi klipper, graduerer, korrigerer og gør alt det, der skal til for, at I får den video, I ønsker jer.

3. FEEDBACKRUNDE

Vi sender første udkast afsted i jeres retning, hvorefter vi retter til, indtil I er glade og tilfredse med videoen.

4. UDGIVELSE

I modtager den endelige video, som I derefter kan skubbe ud til jeres målgruppe.
videoredigering

VI SØRGER FOR, AT DIN VIDEO PASSER TIL PLATFORMEN OG FORMATET

Alt afhængig af hvilken platform din video skal vises på, så tilpasser vi naturligvis formatet herefter.

Lad os sige, at du har en video til sociale medier. Her ved vi, at hvis videoen skal have størst mulig effekt, så skal den være kort, ligesom det er afgørende, at videoen er tilpasset formatet på det enkelte sociale medie.

Vi har med andre ord lavet utallige videoer tilpasset forskellige platforme og formater. Den erfaring og viden, som vi har opbygget over årene, kommer dig til gode.

Hvis du derfor sidder med en videoproduktion, som du er kørt fast i eller har mistet overblikket over, så ræk ud til os. Vi finder i fællesskab ud af, hvordan vi kan hjælpe dig bedst muligt.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.
Læs mere på vores privatlivspolitik